Om lægen

Overlæge Susanne Tvede Andersen er uddannet på Rigshospitalets øjenklinik. Hun har siden 2004 beskæftiget sig med øjenlågsoperationer.
På Rigshospitalets øjenklinik blev hun under sin uddannelse valgt til at varetage større operationer på øjenlågene herunder især cancer kirurgi. Cancerkirurgien har været hendes hjertebarn.
Susanne Tvede Andersen er certificeret af sundhedsstyrelsen til at udføre kosmetisk kirurgi på øjenlågene.
Hun er specialiseret til at fjerne store dele af øjenlåget pga. cancer for derefter at genskabe et nyt øjenlåg af hud fra fx arm, øret, øjenlåg og brusk fra øre eller øjenlåg. Hun kan genskabe et helt nyt øjenlåg så det næsten ikke kan ses hvilket øje der er opereret for cancer. Susanne går meget op i at det kosmetiske resultat efter en operation er tilfredsstillende.

Hun har stor ekspertise efter mere end 10.000 operationer i alle slags øjenlågsoperationer. Hun opererer for udadvendte nedre øjenlåg, indadvendte øjenlåg, tunge øjenlåg. Det er forandringer i øjenlågene der giver patienter stor gene i form af hovedpine, træthed, smerter i øjnene og tåreflod.
Operationer på øjenlågene giver ofte et yngre udseende samtidigt med at det fjerner generne.

Derudover er Susanne Tvede Andersen uddannet i operationer på tårevejene. Hun har selvstændigt opbygget tårevejsfunktionen på Sønderborg Sygehus hvor hun har haft regionsfunktion i tårevejsoperationer og behandlinger.
Susanne Tvede Andersen er også en erfaren operatør i grå stæroperationer. På Sønderborg sygehus har hun opereret katarakt to gange ugentligt. Hun varetog de komplicerede og nemme katarakter.

Hun er en erfaren operatør men er også klinisk meget erfaren. Hun har selvstændigt varetaget al diabetes screening på Rigshospitalet i 1½ år og udført mange behandlinger med laser på diabetes patienter.
Derudover har hun beskæftiget sig med AMD forkalkninger på nethinden på Roskilde øjenklinik i et år.
Hun har deltaget i adskillige kurser og behandlet mange patienter med grøn stær.

Susanne Tvede Andersen har erhvervet sig en Ph.d. grad i muskelsygdomme på Rigshospitalet i 2011.
Susanne Tvede Andersen er født i Tønder, opvokset i Åbenrå og studeret medicin i København.